Vælg med omhu
Der er ikke 2 mennesker som er ens. Derfor tilbyder vi helt unikke dyner og hovedpuder, tilpasset til dig.

Hos os skal du tage stilling til hvilken dyne og hovedpude, der passer bedst til dig. Du køber dynen, tager den med hjem og bruger den. Hvis den, mod forventning, ikke lige er som du håbede, kommer du ned i butikken eller sender den til os, og vi tilpasser den nøjagtig til dig. Se det er unikt!!

Du kan også fortælle os om dine ønsker og behov til din dyne. Så får du vores faglige vurdering af hvilken dyne du skal vælge. Så fylder vi den, mens du er i butikken og vi kan justerer produktet under vejs - i samarbejde med dig. Se det er unikt!!

Du kan få syet i specielle mål og opfyldt andre specifikke ønsker.


Vælg din dyne:

Du skal finde den dyne som passer til lige netop din krop. Det drejer sig både om længden, fyldkvaliteten, stofkvaliteten. Skal den svæve over dig eller vil du gerne mærke, du har en dyne over dig.

Dynelængde: Grundreglen for en dyne er, at den skal være mindst 30 cm længere end din krop.

Mærk dynen: Du bør vælge en dyne med lav dunprocent (50-70%) og en bæreevne på 8-10. Du skal ikke være nervøs for om den er varm nok – det sørger vi for.

Let dyne: Vælg en dyne med høj dunprocent (90% og der over) og en bæreevne på 10-12.


Vælg din hovedpude:

Det er meget svært at vælge hovedpude. Vi har desværre en tendens til, at ligge med den samme pude i alt for mange år – for vi kan jo ikke lige finde en som er ligeså god, som den vi har nu. Det kan også være du har ”arvet” en hovedpude fra forældre eller ældre søskende. Det er ikke optimalt.

Din pude skal laves efter dit hoved. Sveder du om natten, sover du på siden, på ryggen eller på maven? Det har betydning for dit valg af hovedpude.

Sover på siden...
Du skal vælge vores 3 lags pude eller en meget velfyldt almindelig hovedpude. Det er vigtigt med meget støtte og dermed en fast pude. Der er forskel på mænd og kvinder – en mand skal oftest have en højere pude end en kvinde.

Sover på ryggen eller maven...
Vælg en blød pude – en almindelig dunhovedpude, som du kan kramme så den passer til dig.

Du kan altid få den rigtige faglige vejledning enten i vores butik eller på telefonen. 


Ringsted Dynefabrik, Søgade 2, 4100 Ringsted. Tel. +45 57 67 60 07, Fax +45 57 67 60 09, info@ringsteddynefabrik.dk