|
|
|
|
Fra tanke til
Ringsted Dynefabrik |
Det er 1. December 2006 og og dørene åbnes til butikken, hvor du kan få lavet din helt specielle dyne, som passe lige netop til din krop. Stedet hedder Ringsted Dynefabrik og det er vores butik!
Det føles spændende og trygt på samme tid. Spændende fordi det er et stort spring vi har taget og fordi det altid er uvist hvordan, det vil gå. Vil folk købe vores dyner og sætte pris på kvaliteten?
Trygt fordi det er dejligt at være tilbage imellem dun og vår. Her er vi på sikker grund, for det ved vi rigtig meget om. Det er ligesom at komme hjem.
Tanken om vores egen dynefabrik dukker allerede op et år tidligere, hvor Ringsted Dun flytter produktionen - og vi står uden arbejde. I sådan en situation er der mange spørgsmål i hovedet. Hvad med hus og hjem? Kan vi finde andet arbejde? Kan vi starte vores egen dynefabrik?
Den bliver også skrinlagt igen. Det tør vi ikke! Vi får begge to hurtigt andet arbejde... Godt arbejde. Der er penge til hus mad og tøj. Alt er i den skønneste orden. Men spørgsmålet om vores egen dynefabrik vender tilbage, da vi ser et rigtig godt lokale her i Ringsted. Hovederne bliver lagt i blød der bliver snakket og diskuteret. Der er mange ting, der skal overvejes igen. Vi gør det!
Vi starter med at få konceptet på plads og laver en forretningsplan. Det skal være en butik, hvor du selv kan være med til at fylde din dyne eller hovedpude. Et sted hvor du får den bedste vejledning, når du skal vælge vår og dun. Turen går til banken. De tror også på ideen. Så er det nu den endelige beslutning skal tages. Tør vi ta’ springet? Vi ta’r et par dybe indåndinger ... hvis det overhovedet skal være, så er det nu denne ide og disse produkter. Vi vælger at satse alt på det.
Nu står vi her. Efter 3 måneder med dobbelt job og ekstremt hårdt arbejde har vi åbnet Ringsted Dynefabrik. Vi glæder os til at hjælpe dig med din helt unikke dyne eller pude.
|
|
|
|
|
|