And eller gås?
Hvad skal du vælge? En billig gåsedunsdyne eller en dyr andedunsdyne?

Du skal kigge på dunenes størrelse. Et stort dun har en bedre isoleringsevne end et lille dun. Størrelsen på de enkelte dun varierer meget og er helt afhængigt af hvor i verden dyret er opvokset - jo koldere jo bedre - og hvor gammelt dyret er når, det bliver slagtet.

De fleste anderacer er mindre end gåsen og bliver også typisk slagtet meget tidligere. Derfor er andens levetid sjældent lang nok til at udvikle en ordentlig fjerdragt. I Danmark spiser vi næsten kun and Mortens aften og til jul, men i østen spiser man ænder hele året rundt. Derfor er der flere ænder end gæs i verden. Det betyder, at der findes rigtig mange billige - og små - andedun på markedet og det er medvirkende til at skabe en stor forskel på dunenes kvalitet og pris.

Der findes også store og gode andedun som rent kvalitetsmæssigt langt overstiger kvaliteten af billige gåsedun. Så der er ikke noget endegyldigt svar på om det skal være and eller gås.

Som forbruger er det en jungle. De oplysninger som findes på de enkelte produkters etiketter kan være svært at gennemskue. Du kan finde 2 dyner i samme butik, hvor der på etiketten står nøjagtigt det samme, men der er en stor prisforskel på produkterne – hvorfor det!!!!
Der er helt sikkert en stor kvalitetsforskel på fyldet.

Hos os kan du se og føle på dunene – og få god hjælp til at vælge det rigtige fyld til dig. 


Ringsted Dynefabrik, Søgade 2, 4100 Ringsted. Tel. +45 57 67 60 07, Fax +45 57 67 60 09, info@ringsteddynefabrik.dk